Haymanfamilien har destilleret gin i fire generationer. I dag er det Miranda Hayman og bror James, der er ansigterne udadtil – men det er fortsat farmand Christopher Hayman, der står i baggrunden med sin mangeårige ekspertise og erfaring i branchen. Deres gin er blevet destilleret i Witham i Essex siden 2013.
Uanset om der er tale om whisky, rom eller – som her – gin, er en klassisk Navy Strength aftappet ved 100 proof, eller 57% ABV. Hayman´s har leveret Navy Strength Gin til Royal Dock på Deptford i århundreder.
Karakteristisk, fyldigt og kraftigt udtryk i næsen af enebær. Rigtig gin! På trods af det høje alkoholindhold, har den en klart defineret duft af citrus og blomster, og den olierede stil giver en meget blødere mundfornemmelse end hvad man typisk præsenteres for, i en så voldsom gin.
Prøv at smage en ganske lille tår i munden alene. Det er en ren eksplosion af smag. Intens men alligevel blød i smagen og med en smuk balance mellem enebær, koriander og skal af appelsin og citron. Spor af sødme og fyrige krydrede noter, der i kombination med et strejf af karamel og skaber en behagelig, let sødlig varme.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.