Bogen henvender sig til begynderen, men også til den lidt mere rutinerede whiskyfan
“Skotsk Whisky – uden farve, uden filter” er primært tænkt som en lille faglig appetitvækker til whiskyfans, som savner et hurtigt fagligt overblik over branchen og branchens spillere. Imidlertid mener vi også, at bogen indeholder lidt spændende og måske nyt og ligefrem udfordrende stof til whiskynørderne og de professionelle fagfolk. Det er i hvert fald vort håb.
Vi tager ikke stilling til, om én whisky er bedre end en anden, og vi uddeler ikke points. Det er helt og holdent op til dig som whiskynyder at vurdere, hvad du selv foretrækker. Faktisk synes vi selv, at de fleste skotske whiskyer er dejlige, og vi nyder dem med allerstørste velbehag.
Med denne bog ønsker vi også at give et nuanceret billede af den skotske whiskyverden anno 2016. Bag destilleriernes pittoreske facader foregår der mangt og meget, som den almindelige forbruger ikke nødvendigvis får at vide. Den fulde sandhed kommer muligvis aldrig for dagen, men i årenes løb er vi stødt på en hel del spændende historier, som vi hermed gerne vil dele med dig. Den kombinerer det beskrivende faglige stof med portrætter og interviews med nogle af branchens spændende personligheder, som igennem mange år har bidraget med mangen en god dram, og som ikke er blege for at sige deres mening. Flere af de ting, der refereres, er ikke nødvendigvis udtryk for vores holdning. Endvidere er vi ikke farvet af hverken vores nuværende eller tidligere virke i whiskybranchen. Velkommen til “Skotsk whisky – uden farve, uden filter”.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.