Trappistes Rochefort 8, er én af de klassiske og store trappister. Den risikere desværre ofte – men forståelig – at stå i skyggen den dens endnu stækere storebror 10’eren.
Denne trappist 8 kan være lidt svær at typebestemme, den kan muligvis kaldes en quadrupel, men så ligger den i den lette ende rent alkohol-mæssigt, mens den heller ikke kan klasifiseres som hverken en dubbel eller tripel. Den er nok lidt sin egen og fortjener i hvert fald ikke på nogen måde betegnelsen “let”.
Når du med øjnene har studeret denne mørke, let uklare øl og det meget tætte, nærmest cremede mokkafarvede skum, vil du blive mødt af dufte der for kenderen vil være Rochefort gær, mens der også bliver afsløret en anelse mørke frugter.
Rochefort 8 har stor kompleksitet, men er stadig relativt let at gå til og dens relativt høje carbonering gør den særdeles let-drikkelig.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.